{"id":14541,"date":"2024-11-21T07:30:14","date_gmt":"2024-11-21T06:30:14","guid":{"rendered":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/?p=14541"},"modified":"2024-11-21T07:30:14","modified_gmt":"2024-11-21T06:30:14","slug":"di-pevajoyen-stratejik-de-heza-teorik-u-pratik-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/di-pevajoyen-stratejik-de-heza-teorik-u-pratik-2\/","title":{"rendered":"Di P\u00eavajoy\u00ean Stratejik de \u2018H\u00eaza Teor\u00eek \u00fb Prat\u00eek\u2019 -2"},"content":{"rendered":"<p><strong>NEX\u015eEYA ROJHILATA NAV\u00ceN <\/strong><\/p>\n<p>Dema \u015fer\u00ea \u0130sra\u00eel \u00fb Hamas\u00ea dest p\u00ea kir serok\u00ea \u00cesra\u00eel\u00ea Beyam\u00een Netenyah\u00fb di axaftinek\u00ee xwe de got: \u201cNex\u015feya Rojhilata Nav\u00een d\u00ea were guhertin.\u201d Pi\u015ft\u00ee v\u00ee axavtin\u00ea gelek siyasetmedar \u00fb stratej\u00eestan diyarkirin ku li Rojhilata Nav\u00een \u201c\u015eer\u00ea C\u00eehan\u00ea ya S\u00eayem\u00een\u201d dest p\u00ea dike.<\/p>\n<p>Erdogan got; \u201cEm parvekirineke n\u00fb, wek Sykes-P\u00eecot qeb\u00fbl nakin.\u201d<\/p>\n<p>\u00ceran\u00ea ku her roj digot, \u201cEm \u00ea \u00cesra\u00eel\u00ea tune bikin\u201d niha dib\u00eaje \u201cEm \u015fer naxwazin.\u201d H\u00eaz\u00ean bi wekalet \u015fer\u00ea \u0130ran\u00ea li derve dime\u015f\u00eenin derbey\u00ean mezin ji \u0130sra\u00eel\u00ea xwarin.<\/p>\n<p>Welat\u00ean Ereban bi \u201cPeymana \u00cebrah\u00eem\u00ee\u201d ve hatine gir\u00eadan. Siyasetek ji derveyi berjewendiy\u00ean Emer\u00eeka \u00fb Br\u00eetanya nikarin biafir\u00eenin. Amer\u00eeka \u00fb Br\u00eetanya b\u00ea dudil\u00ee pi\u015ftgiriya xwe bi \u0130sra\u00eel\u00ea re ragihandin, h\u00eaz\u00ean le\u015fker\u00ee \u00fb \u00e7ek\u00ean giran \u015fandin Rojhilata Nav\u00een.<\/p>\n<p>Diyare p\u00eavajoyeke n\u00fb, d\u00eezayneke n\u00fb di rojeva h\u00eaz\u00ean c\u00eehan\u00ea de ye. P\u00eavajo bi ser\u00ea xwe ne dij, ne j\u00ee al\u00eegir\u00ea tu h\u00eazekiye. Ti\u015fta diyarker ewe ku, k\u00ee\/\u00ea p\u00eavajoy\u00ea \u00e7awa dixw\u00eene \u00fb \u00e7awa xwe hazir dike?<\/p>\n<p>Wek gel\u00ea Kurd heger v\u00ee p\u00eavajoya n\u00fb em ba\u015f bixw\u00eenin \u00fb yekitiya xwe ava bikin, derfet\u00ean hey\u00ee ba\u015f binirx\u00eenin teqez em \u00ea biser bikevin. Bi h\u00eaza yekitiya neteweyi gel\u00ea Kurd v\u00ea p\u00eavajoy\u00ea p\u00ea\u015fwaz\u00ee bike d\u00ea destkeftiy\u00ean xwe li her \u00e7ar par\u00e7ey\u00ea Kurdistan\u00ea qat be qat z\u00eadetir bike.<\/p>\n<p>Dewlet\u00ean ku bi hi\u015fmendiya nijatperest, netewperest \u00fb mezhebperest hatib\u00fbn avakirin yek bi yek hildiwe\u015fin. Li Iraq\u00ea rej\u00eema Baas\u00ea hilwe\u015fiya, li S\u00fbriyey\u00ea Baas di nav tengasiyake mezin de ye. \u00ceran hem di nav xwe de tengasiy\u00ean mezin jiyan dike, hem j\u00ee\u00a0 di \u015fer\u00ea \u201cwekalet\u00ea de\u201d \u015fikestin\u00ean mezin xwarin. Tirkiye ji bo Kurdan ji hol\u00ea rake hem\u00fb h\u00eaza navxweyi \u00fb derve bi kar an\u00ee, di dawiy\u00ea de bixwe lawaz ket \u00fb niha di nav tirseke mezin de ye.<\/p>\n<p>Dewleta Tirk bi manevray\u00ean xap\u00eenok hewl dide xwe ji bay\u00ea guhertin\u00ea bipar\u00eaze. Wisa xuya dike dewleta Tirk di d\u00eezaynkirina Rojhilata Nav\u00een ya n\u00fb de tuneye. Dewleta ku xwe wek \u201cHevserok\u00ea Projeya Rojhilata Nav\u00een a Mezin\u201d bi nav dikir, ji erk hatiye d\u00fbrxistin. \u00cad\u00ee ne aktore, belk\u00ee bixwaze bibe p\u00eeyon. Rola xwe ya jeostratej\u00eek \u00fb jeopol\u00eet\u00eek wenda dike.<\/p>\n<p><strong>REW\u015eA JEOPOL\u00ceT\u00ceK AM\u00dbREK\u00ce X\u00dbRT B\u00db DI DEST\u00ca DAGIRKERIY\u00ca DE<\/strong><\/p>\n<p>T\u00ea zan\u00een dewleta Tirk ji \u015eer\u00ea C\u00eehan\u00ea Yekem\u00een heta roja \u00eero ji bo Kurdan qir bike, ji c\u00eehan\u00ea al\u00eekar\u00ee bigire, rew\u015fa xwe ya jeopol\u00eet\u00eek dixist bazar\u00ea \u00fb bikar tan\u00ee. Rew\u015fa jeopol\u00eet\u00eek am\u00fbrek\u00ee xurt b\u00fb di dest\u00ea dagirkeriy\u00ea de. Bi v\u00ea \u015fewaz\u00ea hem ji Sowyet, hem ji Emer\u00eeka s\u00fbd digirt. Di \u015fer\u00ea Suriyey\u00ea de hem bi dewleta Rusan re, hem bi Emerikay\u00ea re p\u00eawend\u00ee dan\u00ee. Hem\u00fb p\u00eawendiy\u00ean dewleta Tirk bi h\u00eaz\u00ean c\u00eehan\u00ea re li ser esas\u00ea tunekirina Kurdan b\u00fb. D\u00eeplomasiya xwe li dij\u00ee maf\u00ea Kurdan d\u00eezayn kirib\u00fbn. Bi k\u00eejan dewlet\u00ean c\u00eehan\u00ea re hevd\u00eetin bikirana mijara sereke li dij\u00ee kurdan al\u00eekar\u00ee xwestin b\u00fbn. Tirsa heb\u00fbna kurdan ewqas ketib\u00fb nava dil\u00ea wan, di her hevd\u00eetin\u00ea de ev tirs didan der. Niha hem\u00fb dinya dizan\u00ea lawaziya dewleta Tirk di kuder\u00ea de ye. Di l\u00eeteratura siyaseta Tirkiy\u00ea de ji heb\u00fbna tirsa Kurdan re dib\u00eajin \u201cZik\u00ea Nerm.\u201d Yan\u00ee Kurd zik\u00ea nerm y\u00ea Tirka ne. K\u00ee bixwaze li dewleta Tirkiy\u00ea bide ew \u00ea li zik\u00ea nerm ya Tirkan bidin. Dewleta Tirk bi nijatperestiyeke hov \u201cfob\u00eea\u201d bi nav\u00ea Kurd ji bo xwe ava kir \u00fb li gor v\u00ea yek\u00ea siyaseta hundir \u00fb derve bir\u00eave bir. Civaka Tirkiy\u00ea li gor v\u00ea siyaset\u00ea d\u00eezayn kir. Hem\u00fb saz\u00ee \u00fb r\u00eaxistin\u00ean ferm\u00ee y\u00ean dewleta dagirker li ser esas\u00ea dijminatiya Kurdan hatin avakirin. Di qada netew\u00ee \u00fb navnetew\u00ee de r\u00eaxistin\u00ean le\u015fker\u00ee \u00fb siyas\u00ee, wek Nato-Gladyo li dij\u00ee hereketa azadiya Kurdistan\u00ea hatin bikar an\u00een. Komploya 15\u2019\u00ea \u015eibat\u00ea li hember R\u00eaber Apo bi dest\u00ea Gladyoya ku \u0130sra\u00eel j\u00ee di nav de b\u00fb p\u00eak an\u00een. Li dij\u00ee ger\u00eelay\u00ean azadiy\u00ea \u00e7ek\u00ean k\u00eemyew\u00ee j\u00ee di nav de, hem\u00fb \u00e7ek\u00ean qedexekir\u00ee bi \u00eecazeya h\u00eaz\u00ean navnetew\u00ee bi kar an\u00een. \u015eebeka \u00eexanet\u00ea j\u00ee di nav de hem\u00fb r\u00ea \u00fb r\u00eabaz\u00ean qir\u00eaj ceribandin. Tecr\u00eeda girankir\u00ee li ser R\u00eaber Apo me\u015fandin, li Bakur bi deh hezaran welatpar\u00eaz girtin, \u00ear\u00ee\u015f li ser Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea kirin, l\u00ea nikar\u00eeb\u00fbn gel\u00ea Kurd tesl\u00eem bigirin an j\u00ee tesfiye bikin. Di encam\u00ea de gel\u00ea Kurd \u00fb p\u00ea\u015feng\u00ean xwe berxwedanek b\u00ea hempa n\u00ee\u015fan dan \u00fb hem\u00fb \u00ear\u00ee\u015f\u00ean dagirkeriy\u00ea vala derxistin. Siyaseta qirkirin \u00fb talankirin\u00ea ya dewleta Tirk \u00eeflas kir, dewlet \u00fb civak riziya. Siyaseta ant\u00eedemokrat\u00eek ewqas hov \u00fb b\u00eapergal hat me\u015fandin ku, \u015fir\u00eek\u00ean dewleta dagirker j\u00ee nikar\u00eeb\u00fbn \u00ead\u00ee wan bipar\u00eazin. Siyaseta qirkirin\u00ea bi berxwedana gel, ger\u00eela \u00fb R\u00eaber Apo vala hatin derxistin \u00fb li her der\u00ea dinyay\u00ea hatin te\u015fh\u00eerkirin.<\/p>\n<p>Di encama berxwedan\u00ea de her ku \u00e7\u00fb dost\u00ean Kurdan z\u00eade b\u00fbn y\u00ean dewleta dagirker k\u00eam b\u00fbn. \u00cero li her der\u00ea c\u00eehan\u00ea ji bo azadiya R\u00eaber Apo deng\u00ea azad\u00eexwazan \u00fb dost\u00ean Kurdan bilind dibe. Hereketa Azadiya Kurdistan\u00ea li Rojhilata Nav\u00een b\u00fbye aktorek\u00ee sereke. Di avab\u00fbna Rojhilata Nav\u00een ya n\u00fb de ciy\u00ea Kurdan \u00fb Kurdistana azad vedibe. \u00cad\u00ee nikarin p\u00ea\u015f\u00ee li v\u00ea rastiy\u00ea bigirin.<\/p>\n<p>H\u00eaza fikr\u00ee, s\u00eeyas\u00ee, le\u015fker\u00ee ya gel\u00ea Kurd gihi\u015ftiye w\u00ea ast\u00ea ku bikaribe p\u00ea\u015fengtiy\u00ea ji \u00e7areseriya pirsgir\u00eak\u00ean herem\u00ea re bike. Neteweya demokrat\u00eek \u00fb konfederal\u00eezma demokrat\u00eek ne xewneke. Rastiyek \u00fb erkek\u00ee esas\u00ee ye li p\u00ea\u015fiya me. \u201cKurdistana azad, Rojhilata Nav\u00een ya konfederal \u00fb demokrat\u00eek\u201d li p\u00ea\u015fiya me ye.<\/p>\n<p>Ji ber v\u00ea yek\u00ea bahsa \u00e7areserkirina pirsgir\u00eaka Kurd dikin. Hawara xwe dig\u00eenin R\u00eaber Apo. Herkes dizane li Rojhilata Nav\u00een h\u00eaza her\u00ee d\u00eenam\u00eek, \u015fore\u015fger, ji guhertin \u00fb veguhertin\u00ea re vekir\u00ee \u00fb amadeye Kurd in, Hereketa Azadiya Kurdistan\u00ea PKK \u00fb Paradigmaya R\u00eaber Apo ye.<\/p>\n<p>B\u00ea g\u00fbman h\u00eaza \u00e7areserkirina pirsgir\u00eaka Kurd \u00fb pirsgir\u00eaka Rojhilata Nav\u00een bi R\u00eaber Apo re heye. Di hevd\u00eetina \u0130mraliy\u00ea de R\u00eaber Apo ev peyam dab\u00fb; \u201cTecr\u00eed berdewam dike&#8230; \u015eert \u00e7i dibin bila bibin h\u00eaza min a teor\u00eek \u00fb prat\u00eek heye ku ez v\u00ea p\u00eavajoy\u00ea ji qada pev\u00e7\u00fbn \u00fb \u015f\u00eedet\u00ea veguherim qada hiquk\u00ee \u00fb siyaset\u00ea.\u201d Her kes\u00ea welatpar\u00eaz, ni\u015ftimanperwer, giran\u00ee \u00fb giringiya van gotin\u00ean R\u00eaber Apo dil\u00ea xwe de h\u00ees dike p\u00eaw\u00eeste ala t\u00eako\u015f\u00eene bilindtir bike \u00fb asta t\u00eako\u015f\u00eene xurttir bike. Heger em di v\u00ea p\u00eavajoy\u00ea de hest\u00ean xwe, helwest\u00ean xwe, hi\u015f\u00ea xwe \u00fb dil\u00ea xwe bikin yek teqez em \u00ea biser bikevin. Dagirker\u00ean Kurdistan\u00ea di rew\u015fa xwe ya her\u00ee lawaz de ne. Ev dewlet\u00ean dagirker wek \u201cmirov\u00ea nexwe\u015f\u201d y\u00ea dema \u015eer\u00ea C\u00eehan\u00ea Yekem\u00een e. Li ber hilwe\u015fandin\u00ea ne.<\/p>\n<p>\u201cKorfam\u00ee\u201d karesatan bixwere t\u00eene. (Korfam ji kes\u00ean \u00e7av\u00ea wan dibine l\u00ea hi\u015f\u00ea wan ti\u015ft\u00ea ku dibine \u00eedraq nakin re t\u00ea gotin) Korfam dib\u00eenin l\u00ea wek nab\u00eenin tevdigerin. Dibih\u00eezin l\u00ea wek kerr \u00fb lalan tevdigerin. Rastiy\u00ean hene ji ber ku ne li gor\u00ee berjewendiy\u00ean wan in ji ned\u00eeti ve t\u00ean. Reng \u00fb r\u00fby\u00ea korfam\u2019an tuneye. Ew di nav dinyayeke\u00a0 derew\u00een de jiyan dikin.<\/p>\n<p>\u00c7av\u00ean me, dile me, hi\u015f\u00ea me ji naskirin \u00fb famkirin\u00ea re vekir\u00ee be.<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/di-pevajoyen-stratejik-de-heza-teorik-u-pratik-1\/\"><strong>J\u0130 BO BE\u015eA 1 B\u0130T\u0130K\u00ceNE<\/strong><\/a><\/p>\n<p><strong>H\u00eewa AZAD <\/strong><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/www.lekolin.org\/ku\/\"><strong>Navenda L\u00eakol\u00een\u00ean Stratej\u00eek A Kurdistan\u00ea<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>NEX\u015eEYA ROJHILATA NAV\u00ceN Dema \u015fer\u00ea \u0130sra\u00eel \u00fb Hamas\u00ea dest p\u00ea kir serok\u00ea \u00cesra\u00eel\u00ea Beyam\u00een Netenyah\u00fb di axaftinek\u00ee xwe de got: \u201cNex\u015feya Rojhilata Nav\u00een d\u00ea were guhertin.\u201d Pi\u015ft\u00ee v\u00ee axavtin\u00ea gelek siyasetmedar \u00fb stratej\u00eestan diyarkirin ku li Rojhilata Nav\u00een \u201c\u015eer\u00ea C\u00eehan\u00ea ya S\u00eayem\u00een\u201d dest p\u00ea dike. Erdogan got; \u201cEm parvekirineke n\u00fb, wek Sykes-P\u00eecot qeb\u00fbl nakin.\u201d \u00ceran\u00ea [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14542,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":{"source_name":"","source_url":"","via_name":"","via_url":"","override_template":"0","override":[{"template":"1","single_blog_custom":"","parallax":"1","fullscreen":"1","layout":"right-sidebar","sidebar":"archive-right","second_sidebar":"archive-right","sticky_sidebar":"1","share_position":"float","share_float_style":"share-normal","show_share_counter":"1","show_view_counter":"1","show_featured":"1","show_post_meta":"1","show_post_author":"1","show_post_author_image":"0","show_post_date":"1","post_date_format":"default","post_date_format_custom":"Y\/m\/d","show_post_category":"1","show_post_reading_time":"0","post_reading_time_wpm":"300","show_zoom_button":"1","zoom_button_out_step":"2","zoom_button_in_step":"3","show_post_tag":"1","show_prev_next_post":"1","show_popup_post":"1","number_popup_post":"1","show_author_box":"0","show_post_related":"1","show_inline_post_related":"0"}],"override_image_size":"0","image_override":[{"single_post_thumbnail_size":"crop-500","single_post_gallery_size":"crop-500"}],"trending_post":"0","trending_post_position":"meta","trending_post_label":"Trending","sponsored_post":"0","sponsored_post_label":"Sponsored by","sponsored_post_name":"","sponsored_post_url":"","sponsored_post_logo_enable":"0","sponsored_post_logo":"","sponsored_post_desc":"","disable_ad":"0"},"jnews_primary_category":{"id":"","hide":""},"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8,13],"tags":[4018,1824,4095,3068,33,156,3937,484,3953,4038],"class_list":["post-14541","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-politik-analiz","category-dizi-yazi","tag-dewleta-tirk-a-dagirker","tag-emerika","tag-gele-kurd","tag-israil","tag-kurdistan","tag-rojava","tag-rojhilata-navin","tag-rusya","tag-sere-cihane-ye-seyemin","tag-suri"],"acf":[],"post_mailing_queue_ids":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14541","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14541"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14541\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14543,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14541\/revisions\/14543"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14542"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14541"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14541"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14541"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}