{"id":15101,"date":"2025-07-09T11:33:34","date_gmt":"2025-07-09T09:33:34","guid":{"rendered":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/?p=15101"},"modified":"2025-07-09T11:33:34","modified_gmt":"2025-07-09T09:33:34","slug":"rastiya-kurd-u-kurdistane","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/rastiya-kurd-u-kurdistane\/","title":{"rendered":"Rastiya Kurd \u00fb Kurdistan\u00ea"},"content":{"rendered":"<p>Di n\u00eev\u00ea sala 2025\u2019an de, di \u00e7ar\u00e7oveya hevd\u00eetin\u00ean &#8220;Maseya Kurd\u00ee&#8221; de li Tirkiyey\u00ea \u00fb p\u00eavajoya kongreya n\u00fb ya PKK\u2019\u00ea, R\u00eaber APO raporek siyas\u00ee ya dir\u00eaj p\u00ea\u015fk\u00ea\u015f\u00ee Kongreya 12\u2019em\u00een a PKK\u00ea kir ku t\u00ea de niv\u00eesek berfireh li ser rastiya Kurd \u00fb Kurdistan\u00ea parve kir. Li gor\u00ee R\u00eaber APO, nasnameya Kurd\u00ee \u00fb heb\u00fbna Kurdistan\u00ea ji damezrandina Komar\u00ea (Cumhur\u00ee) ve di pol\u00eet\u00eekay\u00ean ferm\u00ee de hatine \u00eenkarkirin \u00fb hewl hatiye day\u00een ku ew &#8220;hem wek\u00ee t\u00eageh \u00fb hem j\u00ee wek\u00ee rastiyek&#8221; bi awayek\u00ee prat\u00eek\u00ee werin j\u00eabirin [^1]. R\u00eaber Apo tekez dike ku di encama van pol\u00eet\u00eekay\u00ean \u00eenkarkirin\u00ea de, rastiya Kurd\u00ee b\u00fbye &#8220;rastiyek qedand\u00ee&#8221;, p\u00eakhatey\u00ean w\u00ea t\u00eane ve\u015fartin \u00fb heb\u00fbna Kurd\u00ee t\u00ea pa\u015fguhkirin. M\u00eenak, ji sala 1923\u2019an \u00fb p\u00ea ve, daxuyaniy\u00ean wek\u00ee &#8220;Zimanek wek\u00ee Kurd\u00ee tuneye, esl\u00ea Kurdan Tirk\u00ee ye&#8221; bi awayek\u00ee s\u00eestemat\u00eek hatine parastin; t\u00ea zan\u00een ku di sala 1925\u2019an de, Fermana \u00ceslah\u00ea ya Rojhilat bi tevah\u00ee karan\u00eena ziman\u00ea Kurd\u00ee di raya gi\u015ft\u00ee de qedexe kir. [^2]<\/p>\n<p>R\u00eaber APO dib\u00eaje ku di sal\u00ean destp\u00eak\u00ea y\u00ean Komara Tirkiy\u00ea de, heb\u00fbna &#8220;Kurdan, ku ji Sumeriyan ve di tomar\u00ean d\u00eerok\u00ee de heb\u00fbne,&#8221; bi ferm\u00ee hatib\u00fb pa\u015fguhkirin[^3]. Rastiya ku di w\u00ea serdem\u00ea de &#8220;siyaseta \u00eenkarkirin\u00ea&#8221; di derbar\u00ea nasname \u00fb ziman\u00ea Kurd\u00ee de hatiye sepandin, n\u00ear\u00eenek berfireh e ku di nav raya gi\u015ft\u00ee ya Kurd de t\u00ea pejirandin. (Bi rast\u00ee, di tevahiya d\u00eerok\u00ea de li Mezopotamyay\u00ea gelek nasnamey\u00ean etn\u00eek\u00ee heb\u00fbne, \u00fb R\u00eaber Apo, bi \u00ee\u015faretkirina \u00e7avkaniy\u00ean c\u00fbrbec\u00fbr ji Sumeriyan bigire heya Yewnaniyan, bal\u00ea diki\u015f\u00eene ser berdewamiya d\u00eerok\u00ee ya h\u00eamana Kurd[^4].) Li hember v\u00ea pa\u015fxaneya \u00eenkarkirin\u00ea, p\u00eavajoya damezrandina PKK\u2019\u00ea \u015fikestinek mezin \u00e7\u00eakir. Li gor\u00ee R\u00eaber APO, PKK, wek\u00ee tevgerek n\u00fbjen, di &#8220;vejandina rastiya Kurd \u00fb Kurdistan\u00ea&#8221; de serkeftinek d\u00eerok\u00ee bi dest xist[^5]. Damezrandina PKK\u2019\u00ea rewatiya heb\u00fbna Kurd \u00eespat kir \u00fb &#8211; bi &#8220;ne\u015fikestina&#8221; w\u00ea &#8211; ev rast\u00ee hem li hundur \u00fb hem j\u00ee li navnetewey\u00ee misoger kir. R\u00eaber Apo bi gotina &#8220;PKK nav\u00ea v\u00ea y\u00ea serkeftin\u00eaye&#8221; dib\u00eaje ku PKK\u00ea \u00eenkara nasnameya Kurd red kiriye \u00fb heb\u00fbna Kurd \u00eespat kiriye[^6].<\/p>\n<p>Bi rast\u00ee, tevger\u00ean kevne\u015fop\u00ee y\u00ean Kurd \u00ean li ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea, wek PDK \u00fb YNK, nekar\u00eene bi tena ser\u00ea xwe heb\u00fbna Kurdan bi tund\u00ee bipar\u00eazin \u00fb tevger\u00ean Kurd \u00ean ber\u00ee PKK\u2019\u00ea wek\u00ee demkurt t\u00eane hesibandin. R\u00eaber Apo bi gotina &#8220;Eger derketina hol\u00ea ya PKK\u2019\u00ea neb\u00fbya, ew \u00ea hem\u00fb 30 sal ber\u00ea bi daw\u00ee bib\u00fbna&#8221; bi awayek\u00ee berbi\u00e7av v\u00ea serkeftin\u00ea tekez dike.[^7]<\/p>\n<p><strong>POL\u00ceT\u00ceKAY\u00caN SERDEMA KOMARIY\u00ca<\/strong><\/p>\n<p>Di serdema ber\u00ee PKK\u2019\u00ea de, Komara Tirkiyey\u00ea bi r\u00eabaza &#8220;avakirina netewey\u00ee&#8221; nasnameya Kurd bi awayek\u00ee s\u00eestemat\u00eek red dikir \u00fb pol\u00eet\u00eekay\u00ean as\u00eem\u00eelasyon\u00ea p\u00eak dian\u00ee[^8]. Di peyama xwe ya 25 r\u00fbpel\u00ee de, R\u00eaber Apo bal ki\u015fand ser serdemek &#8220;ku nasnameya Kurd hema hema dihat inkarkirin an j\u00ee pa\u015fguhkirin&#8221; \u00fb diyar kir ku Kurd di \u00e7end sal\u00ean pi\u015ft\u00ee Komar\u00ea de di d\u00eeroka ferm\u00ee de nehatine d\u00eetin. Bi Fermana \u00ceslah\u00ea ya Rojhilat a 1925\u2019an re, (Plana \u015earq Islahat) qedexey\u00ean li ser ziman \u00fb \u00e7and\u00ea hatine tundkirin \u00fb gelek rew\u015fenb\u00eer\u00ean Kurd hatine sirg\u00fbnkirin an j\u00ee girtin. Pol\u00eet\u00eekay\u00ean v\u00ea serdem\u00ea wek\u00ee m\u00eenak\u00ean teza qirkirina \u00e7and\u00ee t\u00eane n\u00ee\u015fandan[^9]. Li gor\u00ee R\u00eaber Apo, ev siyaseta \u00eenkarkirin\u00ea ten\u00ea bi t\u00eako\u015f\u00eena PKK\u2019\u00ea &#8220;hatiye astengkirin&#8221;.<\/p>\n<p><strong>ROLA PKK\u2019\u00ca<\/strong><\/p>\n<p>R\u00eaber Apo dib\u00eaje ku PKK ne ten\u00ea rastiya Kurd dipar\u00eaze, l\u00ea di heman dem\u00ea de hi\u015fmendiya civak\u00ee ya Kurd j\u00ee diafir\u00eene. M\u00eenak\u00ee, bi gotina &#8220;52 sal, 1 meh \u00fb 4 roj ber\u00ea, min dest bi gotina &#8216;Kurdistan m\u00eatin\u00ee-koloniyek e&#8217; kir,&#8221; ew tekez li ser berdewamiya \u00eedeoloj\u00eek \u00fb hi\u015fmendiya siyas\u00ee dike[10]. T\u00ea gotin ku PKK rastiya Kurd hem li hundur \u00fb hem j\u00ee li navnetewey\u00ee e\u015fkere \u00fb qeb\u00fbl kiriye.<\/p>\n<p>Dema ku gotin bi rastiy\u00ea re r\u00fb bi r\u00fb dim\u00eenin, ew pir bi bandor, afir\u00eener \u00fb mot\u00eevker in. Bi saya v\u00ea r\u00eaw\u00eetiya d\u00eerok\u00ee ya mezin \u00fb t\u00eako\u015f\u00eena siyas\u00ee, rastiya Kurd \u00fb Kurdistan\u00ea hem ji h\u00eala dost \u00fb hem j\u00ee ji h\u00eala dijmin ve hatiye \u00eespat kirin \u00fb hem j\u00ee hatiye qeb\u00fblkirin. Ev serkeftinek mezin e. PKK m\u00eenaka v\u00ea serkeftin\u00ea ye.<\/p>\n<p><strong>VEGUHER\u00ceNA \u00ceDEOLOJ\u00ceK \u00db NETEWEYA DEMOKRAT\u00ceK<\/strong><\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee hilwe\u015f\u00eena sosyal\u00eezma reel-p\u00eakhat\u00ee di sal\u00ean 1990\u2019\u00ee de, R\u00eaber APO v\u00eezyona stratej\u00eek a PKK\u2019\u00ea guherand. P\u00eavajoya komb\u00fbn\u00ea li \u00cemraliy\u00ea t\u00eageh\u00ean wek\u00ee &#8220;Neteweya Demokrat\u00eek&#8221;, &#8220;eko-ekonom\u00ee&#8221; \u00fb &#8220;komunal\u00eet\u00ee&#8221; an\u00een p\u00ea\u015f[11]. Li \u015f\u00fbna dewleta netewey\u00ee, modelek li ser prens\u00eeb\u00ean pir-nasname \u00fb xwer\u00eaveberiya her\u00eam\u00ee t\u00ea p\u00ea\u015fniyar kirin. R\u00eaber APO v\u00ea model\u00ea wek\u00ee \u00e7areseriya a\u015ftiya her\u00eam\u00ee \u00fb c\u00eehan\u00ee p\u00eanase dike[12].<\/p>\n<p><strong>R\u00caBAZA &#8220;JUDENRAT&#8221; \u00db REXNEYA NAVXWEY\u00ce<\/strong><\/p>\n<p>Dema ku R\u00eaber Apo h\u00eaman \u00fb insur\u00ean hevkar \u00ean di nav civaka Kurd de rexne dike, t\u00eageha Judenrat (kom\u00eetey\u00ean Cih\u00fbyan) li Almanyaya Naz\u00ee bikar t\u00eene. Ew hin m\u00eenak\u00ean r\u00eaberiya kevne\u015fop\u00ee hedef digire \u00fb dib\u00eaje ku &#8220;hin malbatan xiyanet li b\u00eeran\u00eena bav \u00fb kal\u00ean xwe kirine.&#8221;[13] Ev \u00e7avd\u00ear\u00ee gir\u00eengiya ku R\u00eaber Apo dide rexnekirina xwe ya civak\u00ee n\u00ee\u015fan dide. Ew rexneya ku Kurd ji nasnameya xwe direvin wek\u00ee &#8220;rev\u00eenek ji rastiy\u00ea&#8221; ya li ser bingeha nasnamey\u00ea \u015f\u00eerove dike.[14]<\/p>\n<p><strong>&#8220;MASEYA KURD&#8221; \u00db PERSPEKT\u00ceFA A\u015eT\u00ceY\u00ca<\/strong><\/p>\n<p>R\u00eaber Apo maseya Kurd a ku di sala 2025\u2019an de hatiye dan\u00een wek\u00ee p\u00ea\u015fketinek d\u00eerok\u00ee dib\u00eene. Bi d\u00eetina w\u00ee, ev mase ne ten\u00ea platformek ji bo dan\u00fbstandinan b\u00fb; ew ji h\u00eala t\u00eako\u015f\u00eena dir\u00eaj a PKK\u2019\u00ea ve hatiye \u015fekildan. R\u00eaber Apo tekez dike ku div\u00ea r\u00eaziknameyek civak\u00ee ya demokrat\u00eek bingeha p\u00eavajoya a\u015ftiy\u00ea be \u00fb dib\u00eaje ku ev p\u00eavajo ne ten\u00ea ji bo Tirkiyey\u00ea, l\u00ea ji bo tevahiya Rojhilata Nav\u00een xwed\u00ee potansiyela veguher\u00een\u00ea ye[15].<\/p>\n<p><strong>BERDEWAMIYA D\u00ceROK\u00ce \u00db HEVKARIYAN<\/strong><\/p>\n<p>R\u00eaber Apo, \u015f\u00eerovekirina d\u00eeroka Kurdan ji Mezopotamyay\u00ea heta \u00cemperatoriya Osman\u00ee, \u00eedia dike ku Kurd mijarek d\u00eerok\u00ee ya berdewam in. Ev xeta berdewamiy\u00ea bi m\u00eenak\u00ean wek\u00ee p\u00eanaseya Sel\u00e7\u00fbk Sultan Sancar a li ser Kurdistan\u00ea, hevkariya di navbera Yavuz Sultan Sel\u00eem \u00fb \u00cedr\u00ees-\u00ee Bitl\u00ees\u00ee de \u00fb tifaqa Kurd-Tirk di damezrandina Komar\u00ea de t\u00ea p\u00ea\u015fk\u00ea\u015f kirin [^16].<\/p>\n<p>Dahurandina R\u00eaber Apo, berdewamiya d\u00eerok\u00ee ya rastiya Kurd \u00fb Kurdistan\u00ea, tepeserkirina w\u00ea bi pol\u00eet\u00eekay\u00ean \u00eenkar\u00ea \u00fb \u015fiyana PKK-\u00ea ya t\u00eakbirina v\u00ea tepeserkirin\u00ea \u00fb xuyakirina nasnamey\u00ea \u00eedia dike. Ew tekez dike ku serdema n\u00fb ne ten\u00ea li ser etn\u00ees\u00eetey\u00ea l\u00ea di heman dem\u00ea de li ser avahiyek demokrat\u00eek, pir-xelek \u00fb nenavend\u00ee j\u00ee div\u00ea were damezrandin. Di v\u00ea \u00e7ar\u00e7ovey\u00ea de, gotina &#8220;PKK nav\u00ea v\u00ea serkeftin\u00ea ye&#8221; xalek wer\u00e7erx\u00ea ya d\u00eerok\u00ee ji bo ji n\u00fb ve avakirina rastiya Kurd tems\u00eel dike [^17].<\/p>\n<p><strong>Del\u00eel Z\u00ceLAN<\/strong><\/p>\n<p><strong>\u00c7avkan\u00ee:<\/strong><\/p>\n<p>[^1]: R\u00eaber Abdullah \u00d6calan, Peyama 2025, r. 2<\/p>\n<p>[^2]: Plana \u00ceslah\u00ea ya Rojhilat, 1925, Belgey\u00ean Ar\u015f\u00eev\u00ea y\u00ean Ferm\u00ee<\/p>\n<p>[^3]: R\u00eaber Abdullah \u00d6calan, &#8220;Kr\u00eeza \u015earistaniy\u00ea li Rojhilata Nav\u00een&#8221;, 2003<\/p>\n<p>[^4]: heman cih, r. 45<\/p>\n<p>[^5]: Belgey\u00ean Kongreya PKK, 2025<\/p>\n<p>[^6]: R\u00eaber APO, Niv\u00eesa Kongreya 2025, r. 18<\/p>\n<p>[^7]: heman cih, r. 19<\/p>\n<p>[^8]: Taner Ak\u00e7am, Nasnameya Netewey\u00ee ya Tirk \u00fb Pirsa Ermeniyan, 1992<\/p>\n<p>[^9]: Mesut Ye\u011fen, \u201cPirsa Kurd\u00ee \u00c7awa T\u00ea Ravekirin?\u201d, 2006<\/p>\n<p>[^10]: R\u00eaber APO, 2025, Peyama \u00cemraliy\u00ea<\/p>\n<p>[^11]: Abdullah \u00d6calan, Man\u00eefestoya \u015earistaniya Demokrat\u00eek, 2005\u20132009<\/p>\n<p>[^12]: Perspekt\u00eefa Kongreya 12. PKK, 2025<\/p>\n<p>[^13]: R\u00eaber Abdullah \u00d6calan, Peyama Kongreya 2025, r. 22<\/p>\n<p>[^14]: heman, r\u00fbp. 24<\/p>\n<p>[^15]: heman, r\u00fbp. 27<\/p>\n<p>[^16]: Cem\u00eel Ko\u00e7ak, Pol\u00eet\u00eekay\u00ean Kurd Di Serdema Komar\u00ea de, 2013<\/p>\n<p>[^17]: Reber APO, 2025, r. 32<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/www.lekolin.org\/ku\/\"><strong>Navenda L\u00eakol\u00een\u00ean Stratej\u00eek A Kurdistan\u00ea<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Di n\u00eev\u00ea sala 2025\u2019an de, di \u00e7ar\u00e7oveya hevd\u00eetin\u00ean &#8220;Maseya Kurd\u00ee&#8221; de li Tirkiyey\u00ea \u00fb p\u00eavajoya kongreya n\u00fb ya PKK\u2019\u00ea, R\u00eaber APO raporek siyas\u00ee ya dir\u00eaj p\u00ea\u015fk\u00ea\u015f\u00ee Kongreya 12\u2019em\u00een a PKK\u00ea kir ku t\u00ea de niv\u00eesek berfireh li ser rastiya Kurd \u00fb Kurdistan\u00ea parve kir. Li gor\u00ee R\u00eaber APO, nasnameya Kurd\u00ee \u00fb heb\u00fbna Kurdistan\u00ea ji damezrandina [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15102,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":{"source_name":"","source_url":"","via_name":"","via_url":"","override_template":"0","override":[{"template":"1","single_blog_custom":"","parallax":"1","fullscreen":"1","layout":"right-sidebar","sidebar":"archive-right","second_sidebar":"archive-right","sticky_sidebar":"1","share_position":"float","share_float_style":"share-normal","show_share_counter":"1","show_view_counter":"1","show_featured":"1","show_post_meta":"1","show_post_author":"1","show_post_author_image":"0","show_post_date":"1","post_date_format":"default","post_date_format_custom":"Y\/m\/d","show_post_category":"1","show_post_reading_time":"0","post_reading_time_wpm":"300","show_zoom_button":"1","zoom_button_out_step":"2","zoom_button_in_step":"3","show_post_tag":"1","show_prev_next_post":"1","show_popup_post":"1","number_popup_post":"1","show_author_box":"0","show_post_related":"1","show_inline_post_related":"0"}],"override_image_size":"0","image_override":[{"single_post_thumbnail_size":"crop-500","single_post_gallery_size":"crop-500"}],"trending_post":"0","trending_post_position":"meta","trending_post_label":"Trending","sponsored_post":"0","sponsored_post_label":"Sponsored by","sponsored_post_name":"","sponsored_post_url":"","sponsored_post_logo_enable":"0","sponsored_post_logo":"","sponsored_post_desc":"","disable_ad":"0"},"jnews_primary_category":{"id":"","hide":""},"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8,6],"tags":[4256,467,33,1097,363,3593],"class_list":["post-15101","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-politik-analiz","category-arastirmalar","tag-kongra-12","tag-kurd","tag-kurdistan","tag-mezopotamya","tag-pkk","tag-reber-apo"],"acf":[],"post_mailing_queue_ids":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15101","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15101"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15101\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15103,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15101\/revisions\/15103"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15102"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15101"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15101"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.lekolin.org\/ku\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15101"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}